Sygeplejersken havde lige tilset den lille pige Mona Lisa. Nu kom den ting, hun hadede mest. Døren lukkede bag hende. Mona begyndte at græde så højlydt, at man kunne høre det gennem døren. Sygeplejersken rystede bedrøvet på hovedet, "Hvad laver en pige som hende på et sindssygehospital en juleaften?"

Sygeplejersken havde lige tilset den lille pige Mona Lisa. Nu kom den ting hun hadede mest. Døren lukkede sig bag hende. Hun lyttede efter det lille smæld der altid kom, når hun låste med sit magnetkort. Nu kom det uundgåelige. Mona Lisa begyndte at græde så højlydt, at man kan høre det gennem døren. Lisa bed tænderne sammen, og gik videre. Hun vidste hvad der ville få Mona Lisa til at holde mund. Så snart smældet høres fra den næste dør, som bliver låst op, falder Mona Lisa til ro. Doktor Karl Johanson, der har siddet og fulgt dette optrin på sin skærm, ser at den lille gule lampe, der indikerer lyd i lokalet slukkes. Han kan ikke have andet end ondt af den lille pige. "Hvad laver en pige, som hende, på et sindsygehospital en juleaften?" tænker han ved sig selv.