Det er onde tider. På himlen er en mægtig rød stjerne kommet til syne. Den vokser dag for dag, og bader jorden i sit sælsomme skær. Pesten kræver tusinder af liv, og en mærkelig rød mug har bedt sig og lagt markerne øde. Og for en lille gruppe eventyrere er problemerne blot begyndt.

Det er onde tider, og landet stander i våde. På himlen er en mægtig rød stjerne kommet til syne, og den vokser dag for dag, og bader landene i sit sære skær. Pesten har bredt sig, og krævet mange tusinde menneskeliv, og en mærkelig rød mug spreder sig overalt og bringer råd og død med sig i sit kølvand. I takt med pesten og døden breder frygten sig. Flere og flere mennesker siger at det er magi der er skyld i ulykkerne, og forfølger magikere og de magiske folkefærd - elvere, dværge, trolde og andet godtfolk. Når den sidste magiker er død, vil pesten standse og den røde stjerne blegne på himlen, siges det.

Det er vinter, og himlen er tung og mørk i solens blege og alt for kortvarige stråler. Svamp, mug, pesten og andre sygdomme har gode kår. Kornet rådner i laderne, og hungersnøden vil snart bryde ud. Man beder til solguden Ram for liv og styrke, men først om fire lange måneder vil foråret så småt standse regnen, og bringe liv og lys til det mørke kontinent igen. Angsten for pesten er tung at bære, og sulten er værst når maven er tom. Det er hårde tider at være på vejene i, men for den lille gruppe eventyrere er det pengenød, og ikke lyst, der har tvunget dem ud i regnen og kulden.