Aokigahara

Genre: Drama
Teilnehmer: 1 Spielleiter, 4 Spieler

Von

✏️	Rasmus Høgdall Mølgaard

Herunterladen

	Szenario [Dänisch]	(3,6 MB)
	Rollen [Dänisch]	(2,1 MB)

Beschreibung

Skyggen sad undseligt i stuen og kiggede på Faderen, den lå udmagret i hjørnet af Datterens værelse og stod stille under bruseren, mens den så på Moderen klæde om. Den lænede sig sagte op ad Sønnens seng og sagde "Kom til mig, i skovens dyb, og jeg vil give dig et lykkeligt liv. Glem din vrede, din sorg, dit had. Hos mig er verden smuk og pinslerne glemt." Det lovede Skyggen dem alle, før de kørte mod Selvmordsskoven i deres røde Subaru.

Aokigahara handler om en japansk familie, der ligger i et telt i selvmordskoven Aokigahara. I en jagt på sandheden om deres liv, er deres sjæle draget på en eventyrlig rejse mod Skyggen, der bor i skovens hjerte, for at finde ud af, om de har viljen til at leve – eller har mistet troen på livet. Scenariet er dystert og tungt, men rummer muligheden for, at man i scenariet midt i al sorgen kan finde troen på livet.

Hier gespielt worden

Fastaval - Otto i Eventyrland (2018)

Preise

Fastaval - Otto i Eventyrland (2018)

Gewinner, Bedste Roller

Rollerne er ekstreme og kompromisløse. De har gode greb, der både underbygger fortællingen og deres egen plads i familien. Rollerne udbygges af spillerne på uhyggelig vis gennem scenariet. En stærk indgang til scenariet, som kan overraske og provokere spillerne.

The characters are extreme and uncompromising. They have strong mechanics, that support the story and their own place in the family. Characters are fleshed out in an unsettling way throughout the scenario. They create a strong entry into a scenario that can surprise and provoke the players.

Nominiert, Bedste Scenarie

Scenariet er helt igennem modbydeligt, og holder ikke sine slag tilbage. Afsøgningen af selvmordet som ultimativ løsning er ekstrem, og scenariet er bevidst om, hvad det gør. Med skarpe kulturskildringer af en ødelagt japansk familie mærkes selvmordsskovens ulykkelige dødsdrift.

The scenario is thoroughly disgusting, and doesn’t pull any punches. The exploration of suicide as an ultimate solution is extreme, and the scenario’s fully aware of what it is doing. With its edgy cultural depiction of a wrecked Japanese family, you strongly feel the suicide forests miserable death drive.

Korrektionen für diese Seite einschicken