About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

Atzané Atzore - En ualmindelig mærkelig situation

RPG system: Systemløst
Genre: Drama, Fantasy, Komedie
Participants: 4-8 players

By

✏️Gitte Søe-Larsen

Description

En underlig summende lyd som kommer langt væk fra vækker mig af min søvn. Jeg burde have en dundrende hovedpine efter festen i går, men min krop føles mest af alt bare tung. Måske bliver det en af de der “dagen-derpå”, hvor man er super frisk og løber sig en tur i stedet for bare at synke ned i sofaen med en omgang MC-D og en gang stenet Netflix. Hvis ikke det var fordi hele min krop stadig virker som om den halvsover så har jeg en underlig trang til at være aktiv og gøre noget.

Jeg griner lidt… Det er sgu ikke tit jeg har den lyst. Måske var nattens lagengymnastik…..forresten hvor er?…. Jeg mærker omkring mig efter en anden nøgen krop, men i stedet for at røre bløde lagner og dufte parfume i mine næsebor møder min hånd hård metal og en underlig rå lugt hænger omkring mig - ikke fugt eller skov, men absolut heller ikke Blueberry eller Georgio Armani. Jeg kan intet se, men lytter opmærksomt. Der er stemmer, men de er langt væk som bag en lukket dør. Jeg forsøger at sætte mig op, men mit hovedet dunker mod et metal låg. Stemmerne kommer tættere på og en serie klikkende, metalliske lyde blander sig med den konstante summen og langsomt glider låget op som en horisontal butiksdør.
Lyset bader henover mig og det føles næsten som om det brænder i mine øjne. Måske er jeg ikke så frisk, som jeg egentlig først troede for sjældent har lys da været så ubehageligt. Jeg blinker en tåre væk og forsøger at fokusere på de personer, jeg fornemmer, der står omkring mig.
Da mine øjne endelig har justeret sig til det skarpe lys ser jeg ind i 3 overraskede ansigter. 2 mænd og en kvinde.
“Øh… hej!?” Kvækker jeg med en ru stemme, der tydeligvis trænger til at blive smurt
i andet end den champagne jeg badede den i aftenen før. De giver alle tre nærmest et hop og kaster sig så til jorden - på knæ med armene strakt foran sig mens de med nærmest hektiske stemmer siger i kor.

“Atzané Atzore, Min gudinde…. Hvorledes kan dine ydmyge præster tjene Dem!?”
Før jeg når at svare lyder en ny serie klikkende lyde og den lave summen, der lød omkring mig lyder nu også fra en gruppe af kasser magen til min, der står omkring mig på piedestaler. Nogle lys blinker på en skærm ved foden af hver kasse og lågene glider langsomt op. De tre forskrækkede kutteklædte mennesker ser op med store øjne idet der fra hver kasse rejser sig et menneske, der, ligesom jeg ser sig søvnig og forvirret omkring.

Offgame info:
I spiller en gruppe mere eller mindre almindelige mennesker i en meget ualmindelig situation. Det sidste i husker før i vågner op i underlige metalkasser placeret på piedestaler i et oplyst rum er at falde i søvn i jeres mere eller mindre almindelige liv på en relativ normal lørdag aften. Nu er spørgsmålet hvor i er og hvorfor i alverden i er der - ikke mindst hvad i har tænkt jer at gøre ved denne ualmindelige mærkelige situation.

Played at

ESFROAG (2022)


Send corrections for this page