Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

In English

Priser
Log ind [via Facebook]

Harlequins Fald

System: Live

Af:

Ikon - ArrangørUlf Porup Thomasen

Foromtale:

For mange tusinde år siden blev Lilith, den første kvinde, skabt. Hendes stærke vilje og selvstændige sind ville ikke underdane sig Adam, og hun blev kastet bort fra Paradiset Have af den almægtige Gud. Da Adam og Evas børn tog deres første skridt på jorden, så Lilith mulighed for hævn. Ved at korrumpere deres hellige ånd formørkede hun så mange mennesker, hun kunne, og gjorde dem til sine disciple – en hån mod den omnipotente arkitekt. De perverterede individer kropsliggjorde Liliths hævn over det hellige ved at fortære deres blod og derved indtage Guds lys i mennesket. For første gang blev Den Store Plan brudt, da Liliths disciple – hendes vampyrer – opnåede evigt liv.

Skjult i natten fra Guds åsyn og hans hævnende engle, gjorde vampyrerne verden til et mørkere sted for hvert af helligt lys, der blev slukket. Den okkulte tilbedelse af deres egne underguder, de monstrøse og mægtige Nephilim, vagte opsigt, og englenes flammende sværd krævede flere og flere af disse dæmoner. For at beskytte de sidste manifestationer af det mest uhellige på jorden lagde vampyrerne deres underguder i en lang og dyb søvn for en dag endnu at kunne betræde jorden.

Nu er truslen fra de hellige engle igen vokset sig stor, og antallet af Liliths vampyrer er svundet ind, så tiden er kommet, hvor Nephilim skal gå på jorden og underkaste sig Guds væbnede tjenere såvel som Guds ynkelige børn. Vampyrerne samler sig til en rituel handling, som aldrig før er blevet forsøgt, for at redde sig selv og for endnu en gang at manifestere Liliths hævn over sin engang forsmåede hersker. Uanset ritens udfald vil situationen for de tilbageværende ændre sig – at lægge sin skæbne i hænderne på en myte og håbe på, at de dæmoniske Nephillim vil redde Liliths egne disciple, er en stor risiko.

Spillet på:

Derudover afviklet:

2. - 5. december 2010, Spøttrup, Midtjylland

Links:

Scenariets hjemmeside: http://www.harlequinsfald.dk/



Indsend rettelser for denne side