Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

In English

Priser
Log ind [via Facebook]

One Man - One Challenge

System: Live

Af:

Ikon - ArrangørBjørn Porup Thomasen

Foromtale:

Livet er tiltænkt som et 6- 10 mands live, intet specielt lokale eller andre specifikke krav andet end et almindeligt klasselokale. Grundtanken med livet er at udfordre deltagerne til at udvide deres grænser for psykologisk rollespil. Målet er at udfordre hypotesen om at man kan lokalisere et vis moment i ens hjerne, som gør en i stand til at lukke af for visse uønskede tanker og følelser. Ved at manipulere dette center om det er muligt at stå over for en fobi og så overkomme den ved mental kraft. Dagsorden for dette live er at eksperimentere og finde svaret på om det overhovedet er muligt og i hvilken given størrelsesorden.

Selve situationen og den måde hvorpå jeg tror man kan komme i kontakt med dette center går simpelt ud på at deltagerne sidder i en rundkreds. En efter en får de af mig, eller de giver hinanden, en udfordring. Den første udfordring er på et niveau som man kan forstå og det skal være let for den pågældende deltager at gennemføre udfordringen.

Et eksempel på en sådan udfordring kunne være: "Hop på et ben foran de andre."

Denne udfordring ligger op til ens generte side, kan man gennemføre udfordringen så må man godt deltage i den næste runde hvor niveauet så langsomt bliver højere og højere. Det er dog vigtigt at de første udfordringer er lette så man kan forholde sig roligt til de kommende og ikke føler at man pludselig springer ud i noget der er uvant.

Meningen er også at ligeså snart den enkelte person får udleveret sin udfordring, at vedkommende snakker med de andre og man i gruppen i fællesskab finder den bedste løsning. Det er gruppen, som sådan, den enkelte person skal trække styrke og engagementet fra. Gruppen guider og assistere og specielt mig som leder. Enhver udfordring kan blive annulleret af undertegnede, men meningen er også at man kan tage de forskellige udfordringer op til debat og diskutere disse. Formålet er stadigvæk at få et svar på hypotesen og indtil et vis niveau er det bare store børn der leger… tør du… Dette skulle forhåbentlig gerne ændre sig jo højere niveau man kommer op i. De første udfordringer er der også af en speciel grund. De er med til at sortere de personer fra som desværre ikke er på et psykisk højt nok niveau så der forligger en mulighed for at få adgang til dette center.

Jeg skriver lidt videre om en eventuel sværere udfordring. Vi opstiller den således: "Min lillebror Ulf er nede i salen. Han har en rød trøje på, den skal du bringe hertil."

Nu er vi så inde på den personlig kontakt og idet vi har med mennesker at gøre så er der endeløse indgangsvinkler til udfordringen. Jeg kan se udfordringen blive løst ved at gå ned i salen og få Ulf til at gå med sig op i selve lokalet og voila trøjen er bragt dertil, maksimalt brugt 2 minutter.

Efter en rum tid om mange udfordringer bag os og forhåbentlig ingen der er blevet diskvalificeret( man forlader godt nok ikke rummet men må være tilskuer) når vi forhåbentligt det forudbestemte niveau og kan nu afprøve tesen.

Når vi når dette niveau kan vi begynde med udfordringer der på den ene eller den anden måde involvere manipulering af det omtalte center og udfordringer som den næste vil komme på tale.

En svær udfordring: "Jeg ved at du har en fobi overfor edderkopper, du skal nu igennem dyb koncentration og en grundig forberedelses fase finde din indre psykologiske styrke og overbevisning om at edderkoppen ikke længere udgør en frygt for dig." Dette gøres ved at overføre nye egenskaber fra en opdigtet personlighed der ikke er bange for edderkopper, til rollespilleren selv. Igennem den totale indlevelse i rollen med alt hvad det medfører og erstatningen af dine egne følelser imod rollens jeg-er-ikke-bange-for-edderkopper følelser vil denne 'immersion'-teknik gøre rollespilleren midlertidig immun overfor fobien.

Der er mange forskellige rollespillere, der siger, at man ikke kan lave om på sig selv, at man er i besiddelse af et sæt grundlæggende funktioner, som gør, at man enten er for eller imod fx edderkopper. Jeg mener, at hvis man kan komme i kontakt med et specifikt element lad os i dette tilfælde tage overbevisningen om, at man er bange for edderkoppen, så kan man igennem dyb koncentration og den psykologiske overbevisning for en stund bliver immun overfor fobien.

Idet man sætter sig selv i en position, hvor man bliver ét med rollen og derved omsætter ens fiktiv personlighed som ens egen, får man derved også andre psykologiske redskaber til at komme igennem en handling, man ellers ikke ville have klaret. I dette tilfælde at man går fra at være i en position hvor man frygter edderkoppen til en sindstilstand hvor man allerede har distanceret sig fra dyret og det ikke byder nogen personlig fare eller frygt.

Målet med livet er egentligt todelt:

1. at bevise eller modbevis den ovennævnte tese og
2. at spillerne indser, at idet de opnår kontrol med deres psykologiske side og igennem den totale indlevelsen ikke længere er bundet af den, så åbner rollespil og denne indlevelses metode en hel ny æra for rollespil og personlig selvkontrol.

Spillet på:

El Hyggecon - Revolution! (2006)


Indsend rettelser for denne side