Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Tags
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:

Mørke Steder

Forside til Mørke Steder

System: Sorcerer
Deltagere: 1 GM, 4 spillere

Af:

✏️Per von Fischer

Download:

PDF Scenariet (0,8 MB)

Foromtale:

LA engang i 70’erne. Ellroy-land. Byen er lammet af for høje temperaturer og for meget kriminalitet. Dagene er badet i dovent solskin, nætterne er fugtige og blodige. Gadestrømerne arbejder på overtid men får for lidt fra hånden. I Beverly Hills spiller de rige golf med hinanden, mens deres koner boller udenom for ikke at kede sig ihjel. Fire mænd der har taget skæbnen i egne hænder har indgået en Deal til gengæld for magt og overnaturlige kræfter. De ved at hvis man spørger på den rigtige måde kan man få hvad man vil have. Især hvis man er desperat nok.

Roy er en fordrukken strømer med en dæmonisk tatovering.
Wayne blev smidt ud af politiet. Nu er han caddie med hang til hazardspil.
Vincent er sportsjournalist med det hele. Inclusive en dødbringende stetson hat.
Marvin er en stor, fed, hårdtslående, svedende privatdetektiv. Med en hemmelighed.

Du skal spille en af de fire. Det bliver voldeligt, smertefuldt og intenst. Og underholdende.

Mørke Steder er et nærgående scenarie for fire spillere med mod på at bidrage til historien. Og en spilleder der tør give slip på den. Plottet er ikke fastlagt på forhånd men kreeres på stedet af spillerne og spillederen. Som spiller kan du nyde spillet gennem en konfliktfyldt spilperson. Som spilleder kan du skeje ud med bipersoner en masse, oversigt rollespil - foromtaler torsdag dag og fredag aften over deres indbydes relationer, locations og personrelaterede input der skaber konflikter for spilpersonerne hver især, og en række fortællemæssige tricks. Du skal ikke trække spillerne ved næsen i en bestemt plotretning. Alle deltagere hører på hvad alle foretager sig. Der er ikke noget uden-for-dørenrollespil i dette scenarie. Alle er aktive, hele tiden. Alt er lagt til rette for at spillerne og spillederen skal få en fed oplevelse omkring den samme historie.

Livet er hårdt. Sommetider gør det ondt. Du indgik The Deal for at gøre dit eget liv nemmere. Mørke Steder spørger dig: Hvor meget af din frie vilje er du villig til at sætte på spil for at overleve? Er det dig der styrer dine indre dæmoner eller omvendt?

Spillet på:

Fastaval (2005)

Priser:

Fastaval (2005)

Nomineret, Bedste Virkemidler [+]
Nomineret, Bedste Fortælling [+]

Trivia:

Links:

Scenariets hjemmeside: http://darkplaces.squarespace.com/



Indsend rettelser for denne side