About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

Krigslive XI: Valhal

RPG system: LARP

Organized by

Looking Glass Industries

By

OrganizerMikkel Christensen
OrganizerJesper Kristiansen
OrganizerKasper Sjøgren

Description

Krigslive: Valhal handler om den mytologiske krig, og om fællesskab mellem krigere. Det foregår i den samme fiktive fortid som de islandske fornaldersagaer og Saxo Grammaticus Danmarkskrønike, og er således den slags fantasy, der er inspireret af vikingetiden og vikingetidens mytologi.

Krigslive som fænomen er på mange måder en selvmodsigelse. På ét og samme tidspunkt forsøger scenarierækken at være et fællesskab mellem deltagerne, et rollespil omkring krig og en kompetitiv holdsport. Det samme scenarie skal altså opfylde nogle vidt forskellige, og ofte indbyrdes uforenelige, kriterier, for de mange deltagere.

Med Krigslive: Valhal forsøger vi at udfordre forestillingen om to hold, der hele scenariet kæmper mod hinanden. Vi introducerer fællesskab mellem siderne og blander enheder og deltagere undervejs, så flere prøver at spille sammen og kæmpe mod hinanden. Det hele er bundet sammen af en stærk fælles fortælling, der tager udgangspunkt i den Nordiske mytologi og sagnhistorie, hvor fortællingerne om Valhal er den oplagte ramme.

Scenariet spilles i tre akter, der foregår i de tre verdner Midgård, Asgård og Udgård. Som deltager begynder du spillet som kriger i en vikingehær, i den enhed du har tilmeldt dig. Men krig er farligt og når alle er døde ved første akts afslutning, fortsættes fortællingen i Valhal. Her spilles andet akt, hvor enhederne på ny bliver inddelt i to hære af Odins valkyrjer og sagntidens helte. På Idassletten kommer I til at kæmpe sammen med nogle af jeres fjender fra Midgård, mod nogle af jeres frænder. Sådan er livet i Valhal, og om aftenen fester og spiser alle sammen, og du får mulighed for at spille med einherjer på tværs af enheder og hærinddelinger. Men noget uventet sker i løbet af aftenen, og morgenen efter inddeles deltagerne derfor i blandede enheder i to nye hære, der skal kæmpe mod hinanden, denne gang i Udgård, hvor en gammel strid mellem mennesker, guder og jætter skal bilægges.

Runs 🗺️

14. - 17. May 2015🗺️Ulvsborg Historisk Værksted, Asnæs, Denmark

Links



Send corrections for this page