About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

Guru

Front page for Guru

RPG system: Fusion
Genre: Gyser
Participants: 1 GM, 5 players

By

✏️Sanne Harder

Description

Faktion SUBST. -en, plur. -er, -erne. [-'sjo'n]
En genre inden for litteratur og film hvor virkelige personer el. begivenheder optræder i en ellers opdigtet sammenhæng. FAKTA, FIKTION.
-Politikens Store Fremmedordbog

Mathias Frische klemmer en øl ned og smider dåsen i marehalmen. Når han lukker øjnene lyder havet næsten som trafikkens brummen, og tanken giver ham hjemve.

Klokken er halv fire om eftermiddagen, og på den anden side af bæltet, i København, ligger bilerne i kø - en perlekæde af gule forlygter i det tiltagende vintermørke. Han kunne være på vej hjem til lejligheden nu.

Han smiler af sig selv.

Sandheden er, at stedet her går ham på nerverne. Det er stilheden.

Udgangspunktet er ellers perfekt: Et lille landsbysamfund, der har isoleret sig fra resten af verden. Alt er brunt og af plastik, der er ternet dug på køkkenbordet og småkagerne er hjemmebagte. En flække fanget i en tidslomme. Men da en guru ankommer, en hellig mand, et medie der taler med de døde, dukker et spøgelse fra fortiden op og forstyrrer freden.

Virkeligheden overgår fiktionen - tv-serien optager næsten sig selv.

Endnu et smash-hit fra Ghost Productions. "Livet er en historie, og jeg er her for at fortælle den", hvisker Mathias til sig selv og havet.

-Goddag, mit navn er Leif Højby Døssing, siger manden i den anden ende af telefonen. Forbindelsen knaser som en gammel grammofonplade, og den velartikulerede stemme lyder som noget fra en anden tid, et andet univers. En spillefilm fra halvtredserne.

-Jeg beklager at linien er dårlig. Vi er lige ved at få oprettet ny forbindelse. Nå, men til sagen. Jeg har en historie, jeg gerne vil have fortalt.

Tv-selskabet Ghost Productions bliver kontaktet af en new age-guru, der vil etablere en højskole i en lille nordjysk landsby. Om han er forfører eller profet er ikke helt let at gennemskue, og den historie, der i udgangspunktet ligner en ren foræring, ender med at blive et spørgsmål om samvittighed.

Played at

Viking-Con 21 (2002)
Fastaval - Rollespilleren og samfundet (2003)


Send corrections for this page