About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

Black Metal Live

RPG system: LARP
Participants: 15 players

By

✏️Benjamin S. Jørgensen
✏️Milton Felice Brambati Lund
✏️Anders Bo Skov

Description

Lyset sænker sig langsomt over den danske provins. Ud af skyggerne kommer det værste af Hobros ungdom kravlende. Klædt i sort, med piercinger i fjæset, ar på sjælen og benzodiazepiner i blodet. Galskabens og mørkets guder har en solid klo plantet i den yngre generation, der i et desperat forsøg på at undgå at blive en del af en etableret eksistens søger ned på stambaren "Kælderen".

Mens det kristenfascistiske ydre samfund ryster på hovedet og tvangsfodrer de unge med antipsykotika og adfærdsterapi udspiller der sig i kælderen en intrigant magtkamp. De forskellige fraktioner inden for byens black metal-miljø udkæmper en skjult krig. Hvem stjæler hvis trommeslager? Hvem render med hvis kæreste? Hvem er den sande gud?'

Linjerne er trukket op, de skrøbelige alliancer er formet. I kælderen ånder alting så meget fred og ro som det kan med Mayhem på 110 decibel og en spand guldøl i blodet. Alle hernede har en dagsorden. Alle hernede har et mål. Alle hernede håber så inderligt på at deres virkelighed ikke vil synke i grus.

- - -

Black Metal Live er et intrigescenarie sat i forfatterkollektivet Tæsks black metal-univers. Scenariet er et forsøg på at kombinere en underspillet humoristisk tilgang til genren med et intrigescenarie der skal afspejle den kollektive galskab små, indspiste miljøer af psykisk ustabile unge indeholder. Basalt kendskab til psykiatri og black metal er en fordel, men intet krav. Alle spillere vil blive briefet inden scenariet.

Forfatterkollektivet Tæsk består af Milton Lund, Benjamin Isar Jørgensen og Anders (hvad han nu hedder) og har haft en fed klo i scenarier som Hvide Sande 666, det Otto-nominerede Villa Clichella og det prisbelønnede Black Metal - the Board Game.

Played at

Hyggecon (2010)


Send corrections for this page