Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

In English

Priser
Log ind [via Facebook]

Casus Belli

System: Live
Deltagere: 10-20 spillere

Af:

Ikon - ForfatterMartin Qwist

Foromtale:

– Felttoget i Bulgarien –

(A)historisk baggrund
Første Verdenskrig er ikke forløbet, som den faktisk gjorde. Vi er på en eller anden måde havnet i en situation, hvor Frankrig, Rusland, England, Italien og Tyskland har sprængt alle alliancer og kæmper nu om resterne af det kollapsede Østrig-Ungarnske rige. Bulgarien er det Østrig-Ungarnske riges sidste bastion, hvor patriotiske Østrig-Ungarnske armeer er indstillet på kamp til sidste blodsdråbe. Men de er få og chanceløse. De fem stormagter har alle øjnet en chance for at bide sig fast i Bulgarien – Europas hjerte – og derved få det afgørende momentum, der vil vinde krigen for dem. Der hvor vores historie begynder, har de fem stormagter netop bidt sig fast i hver deres grænseregion, og er parate til at marchere ind i resten af Bulgarien. Slaget om Bulgarien anses af de fleste som krigens hidtil mest afgørende felttog.

Spillets handling
Vores spil foregår i Nationsforbundets Hus, hvor hvert lands topdiplomater efter ordre fra deres statsoverhoveder har fået bemyndigelse til at føre både krig og diplomatiske forhandlinger på dennes vegne. Det er Nationsforbundet der ratificerer det mere officielle diplomati, idet de besejler og offentliggør alle officielle alliancer, fredsaftaler, ikke-angrebspagter og manøvreaftaler. En ting regnes for sikkert: Ingen vinder felttoget uden et godt diplomatisk forarbejde. Dette besværliggøres af, at diplomater mere som reglen end som undtagelsen har et kæmpe ego, og alle stiler efter personlig hæder. Især er stormagternes titler med tilhørende ornat særligt populære hos alle diplomater. Det ville være en stor sejr, at være den bedst dekorerede diplomat, når engang krigen er overstået – uagtet af hvem der vinder krigen. Helt uafhængigt af den nationale militære og den personlige aristokratiske sejr, så observerer og registrerer nationsforbundet løbende alle aggressive handlinger og brud på officielle aftaler. Når krigen er forbi hædres og belønnes den nation der har opført sig mest ærligt og nådigt af det internationale samfund.

Krav: Læs deltagerbrevet forud for spillet!
Brætspillet Diplomacy er et væsentligt element af Casus Belli II. Alle kamphandlinger og manøvrer følger en lettere forsimplet udgave af reglerne til Diplomacy. Derfor er det et ufravigeligt krav, at du forud for spillet læser reglerne til Casus Belli grundigt igennem forud for spillet – ikke bare lige før spilstart! Hvis spillerne ikke kender indholdet af deltagerbrevet – som alt i alt fylder ca. 15 sider på dansk – så kan spillet ikke spilles. Ud over det klassiske brætspil består spillet af en hel del intrige, hektiske forhandlinger, løgn og svig i en civiliseret og høflig tone naturligvis.

Spillet på:

Hyggecon (2008)


Indsend rettelser for denne side