Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

In English

Priser
Log ind [via Facebook]
Log ind [via Twitter]

Djævelens Advokater

Forside til Djævelens Advokater

System: Savage Worlds
Genre: Action, Drama, Fantasy
Deltagere: 1 GM, 6 spillere

Af:

Ikon - ForfatterPeter Brodersen

Foromtale:

Kirken brænder. Skolen brænder. Børnehjemmet brænder. Og hvis det ikke er nok, må vi sætte ild til resten af byen. Jeg gør det for Gud. De andre gør det for Konge og Fædreland.

Jeg har ikke tal på, hvor mange byer, vi har befriet. Jeg har ikke nogen anelse om, hvor mange uger, vi efterhånden har bekæmpet ondskaben.

Jeg ser jægeren gennem skyerne af gløder og aske. Skyggerne i den tætte luft får ham til at virke endnu større, end han er. Han støtter mantikeren, der for et øjeblik siden tømte sine kræfter for at mane dæmonerne i jorden. Jeg er bekymret på deres vegne. De er ikke svage i troen. Men jeg frygter, at de ikke er stærke nok.

Stanken af svovl og brændt kød er ved at overvælde mig. Ridderen er vant til det. Rustningen er igen dækket af sod og blod. Hans sværd befrier endnu en bonde, hvis dødsskrig kun svagt bobler op ad mudderet.

Skrigene inde fra børnehjemmet falmer, alt imens flammerne slikker op mod himmelen. Store områder af byen er befængt. Men renselsesprocessen er i gang, og vi er ved at få overtaget.

Jeg ville ønske, at vi var ankommet bare lidt tidligere, før ondskaben flød i gaderne. Før heksene forgiftede børnenes kroppe og før Satans yngel fortærede indbyggernes sjæle. Men uanset vores hast, kommer ondskaben altid først. Uanset hvor godt, vi forbereder os, bliver vi overrasket. Vi vinder godt nok kampen, men måske kan vi ikke vinde krigen...

... det skal blive løgn. Jeg lader ikke tvivlen vinde over mig. Jeg knuger min hånd om faklen og mærker blodårerne dunke. Føler hvordan varmen næsten får sveden i mit ansigt til at koge. Dette er min opgave. Jeg repræsenterer Gud. Jeg er myndigheden, som skal dømme folk.

Et brøl rejser sig op fra brønden på torvet. Jeg løber tættere på og gør mig rede på igen at stå ansigt til ansigt med ondskaben...

Spillet på:

Fastaval 007 (2007)


Indsend rettelser for denne side