Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

In English

Priser
Log ind [via Facebook]
Log ind [via Twitter]

Khypris III - Handel og Velstand

System: Live

Arrangeret af:

Aalborg Kontakt Live Rollespil (AKLR)

Foromtale:

"Velkommen til Khypris!" Lyder det fra et sted i menneskevrimlen som alle forsøgte at komme samtidig igennem den store byport. Den unge Helmut kiggede sig om efter råberen, og fik øje på ham, stående på en trækasse et stykke væk.

"Dette er stedet, hvor en ærlig mand kan gøre sin lykke, og en mindre ærlig hellere må passe på!" Denne kommentar blev mødt med spredt latter rundt omkring, og selv opråberen trak på smilebåndet.
Rystende på hovedet, men med et smil på læben, banede Helmut Bracwald sig vej gennem menneskemængden. Han havde travlt, han skulle til høring i byens magtfulde Handelslaug for, at tale sin sag om, hvorfor netop han burde have tilladelse til, at drive handel i byen. Med sig havde han sine regnskaber og papirer, som skulle overbevise Lauget om, at han og hans forretning var værdi til optagelse i Lauget.

Helmut gik i sine egne tanker, da en mand pludselig stødte ind i ham bagfra.

"Flyt dig dog, du tåbe!" Lød det hårdt fra manden, Helmut vendte sig om, og skulle lige til at flyve i flint, men genkendte i sidste øjeblik manden, som tilhørende en af de magtfulde adelige familier i byen. Bukkende og undskyldende trak han sig til side, og lad manden komme forbi. Han skulle ikke have noget af, at yppe kiv med adelen. Selvom adelen, i modsætning til andre steder f.eks. Imperiet, ikke havde nogen speciel magt på grund af deres titler og fødsel, så var adel stadig li penge og magt, derfor skulle man bestemt ikke lægge sig ud med dem, medmindre man havde pengene og indflydelsen til at bakke sine ord. For ord var kun ord, medmindre man havde noget at bakke dem op med.

Men når han nu kom med i Handelslauget, ville det hjælpe på det. Så ville han være en mand, som man skulle respektere, måske ikke så meget som en adelige, men alligevel.

Som for, at berolige sig selv lod han sin hånd falde med langs siden og klappede på tasken, hvor hans papirer lå. Til sin skræk opdagede han, at den var væk!

Han så sig fortvivlet omkring. I det samme kom en mand hen til ham.

"De ser ud, som om de har mistet noget, min ven" Sagde han med en stemme, som tydeligt afslørede, at det overhovedet ikke var et spørgsmål. "Måske kan jeg hjælpe Dem. Ser De, jeg arbejder blandt andet med, at finde forsvundne ting, så det kunne jo hænde, at jeg kunne skaffe Dem deres regnskaber og papirer tilbage, Hr. Bracwald"

Mens manden havde talt, havde Helmut hurtigt studeret ham; fornemme klæder, lidt anløbende, men kun for det trænede øje, hurtige håndbevægelser, og et blik, som hele tiden holdt øje med omgivelserne. Det var tydeligt for Helmut, hvad denne mand lavede, og han vidste også, hvad han lavede lige nu: "Udmærket, jeg vil gerne modtage Deres hjælp, min herre" svarede han med et suk, for han kendte kun alt for godt prisen for den hjælp.

"Udmærket, hvis de vil vente her i 5 minutter, så vil jeg se, hvad jeg kan gøre. Dog skal de vide, at min hjælp ikke kommer gratis, en dag vil jeg måske bede Dem om en tjeneste, og så vil jeg naturligvis forvente, at de hjælper mig, som jeg nu hjælper dem" Svarede manden.
"Naturligvis" sukkede Helmut atter en gang, for han vidste udmærket, at Tyvelaugets hjælp sjældent var gratis.

Der gik, da heller ikke mange øjeblikke, før han havde sin taske, som manden påstod, han havde fundet inde i en gyde, tilbage igen. Men sådan var livet i Grænselandet jo, og også i Khypris, selvom byen nu havde betydeligt mindre problemer med den slags end så mange andre steder.

Afviklet:

15. - 18. juli 2004, Dronninglund



Indsend rettelser for denne side