About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

P.S Macurra

RPG system: Alien

By

✏️André Glasius Tischer

Description

En mand går ud på gangens metalgulv. Han er ca. 190, klædt i en mørkegrå kedeldragt og brun kasket. Han har en sort skuldertaske slynget over skulderen og i den højre hånd har han en sort bog, som han krampagtigt holder ind foran kroppen. Han kikker hurtigt både til højre og til venstre. Han er alene. Manden kigger hurtigt på en lille lap papir, han har holdt skjult i venstre hånd og går beslutsomt ned ad gangen til venstre. Den usædvanligt høje mand må bukke sig for tværgående rør og han må nogle gange presse sig forbi ventilationskasser og andet udstyr man har placeret langs væggene i gangen. Hver gang han passerer en udgående gang kigger han på sedlen. Lyset i gangen er svagt gult, det kommer fra nogle lange flurocentrør, som er placeret under gulvristene. Mandens skygger danser lancier på de ujævne vægge mens han fortsætter sin fremfærd. Manden stopper op ved en gang, kigger hurtigt over skulderen, kontrollere noget i tasken og forsvinder ind i gangen.

”21…2354…1773…21…2353…12988…2…” Den mekaniske opremsning af tal kommer fra en stor sort analysemaskine som er placeret i det fjerne hjørne af det usædvanligt store laboratorium. Rummet henligger næsten i mørke, det eneste lys er de mange farvede smålamper som de forskellige laboratorieapparater er udstyret med. Et oscilloskop står på et af de tværgående borde og brummer med en svag kradsen, de ujævne sinuskurver bevæger sig i en stædig bølgende kurve over den lille skærm. En pludselig skrabene lyd forstyrrer det mørke laboratorium. Et dæksel bliver skubbet tilside og kedeldragtmanden lægger sin skuldertaske op på gulvet og følger selv efter. ”23…43…21…55…333…233…”. Hugsiddende kigger manden forsigtigt op og udover bordene. Uden at lukke til efter sig bevæger han sig snigende over til døren betragter kort dørcomputerens grønne skærm og kontrollerer hurtigt sit papir. Tilfreds rejser den høje mand sig og går med målrettede skridt ind imellem to af de tværgående borde. Passerer det knitrende oscilloskop og går ned til væggen modsat døren. Væggen er dækket af et tykt lag af tricioplastpanser. Manden lægger kasketten på et af forsøgsbordene og går over til analysemaskinen i hjørnet.”21…23…11…44..” Manden holder papirlappen op imod vægen med venstre hånd og med højre taster han en lang kode ind på en lille næsten gemt terminal, som står placeret mellem det store sorte monster og vægen. En skjult motor begynder at snurre og tricioplastvægen forsvinder langsomt op i loftet. Bag vægen afsløres et kæmpe vindue, der giver udsigt over et alt dækkende mørke. Manden kikker på ruden, og medens han langsomt bevæger sig helt hen til ruden lægger han skuldertasken på et tilstødende bord. Analysemaskinens remse af tal holder op og henligger laboratoriet i tavshed. Manden lægger bogen og for bedre at kunne se, skygger han med begge hænder.

Noget stort knalder med et drøn mod ruden og manden vælter tilbage og falder over et bord fuld af rene forsøgsglas, det smadrer med et højt drøn og i en sky af glassplinter. Manden ruller hurtigt rundt og mens han kravlende bakker på alle fire overvåger han den mørke rude. I det samme begynder en højt hylende alarm og et rødt skær fylder laboratoriet. Manden er som paralyseret, han kigger rundt i begyndende panik. Pludselig springer manden op og løber knasende over til skuldertasken, der er gledet halvt ind under bordet ovre ved analysemaskinen. Idet han samler den op går døren op til laboratoriet. Fem vagter og en lille mand uden uniform vælter ind. Soldaterne peger deres pulserifler på manden i hjørnet, fem røde laser prikker samler sig til en på mandens pande. Manden holder skuldertasken op og gør de seks nyankommende opmærksom på den store røde knap som han med højre tommeltot har trykket ind. ”Skyd ikke det er en bombe” begynder den lille mand i civil, men alt drukner i den øresønderrivende larm fra de fem pulserifler.

”… og skaderne er minimale. Det drejer sig kun om et af vores mindre reserve laboratorier… Skaderne vil kunne ordnes i løbet af seksten standard uger og det vil koste…
Sir. Barracus, Colonial Marine commander: Vi har fundet stærke beviser på at denne terroraktion var et planlagt angreb fra united religions. Vi har fundet en halvt ødelagt Korabibel, som vi mener har tilhørt terroristen…”

Uddrag fra den næstsidste ugerapport fra P.S. Macurra.

Hvis man spillede S.S. Manticore på sidste års con og kunne lide det, vil dette spil næsten kunne betragtes som en toer, med fornyelser……

Played at

Viking-Con 18 (1999)


Send corrections for this page